Udgivelsesdato: 7. april 2017

 

Hvilke sygdomme behandles med Allopurinol?
Allopurinol bruges til behandling af urinsyregigt, også kaldet podagra eller arthritis urica. Midlet er ikke egnet til behandling af akutte anfald, men bruges til forebyggelse af nye anfald.

Hvordan virker Allopurinol?
Urinsyre dannes løbende i kroppen, dels ved spaltning af fødeemner, dels ved nedbrydning af kroppens egne udtjente/døde celler. For høj koncentration af urinsyre i blodet kan opstå ved øget tilførsel via kosten, ved høj omsætning af celler i kroppen, eller (oftest) ved nedsat udskillelse af urinsyre via nyrerne. Dette kan føre til, at nåleformede urinsyre-krystaller udfældes i leddene eller i bindevæv, hvor det kan give kraftige gigtanfald eller knudedannelser i hud mv. Allopurinol nedsætter dannelsen af urinsyre i kroppen og modvirker derved sygdommen.

Hvor længe gives behandlingen?
Hvis Allopurinol har den ønskede effekt og der ikke optræder betydende bivirkninger, skal du regne med, at behandlingen varer flere år.

Hvordan tages Allopurinol?
Allopurinol findes som tabletter á 100 mg eller 300 mg.
Normalt startes med en dosis på 100 mg dagligt i forbindelse med et måltid. Herefter øges dosis gradvist indtil sygdommen er under kontrol. Der stiles normalt mod, at koncentrationen af urinsyre i blodet er under 0,36 mmol/l (ved urinsyre-knuder i huden (=”tophi”) endda lavere, under 0,30 mmol/l). Jo lavere koncentrationen i blodet er, jo mindre er risikoen for nye gigtanfald.

Hvis du glemmer at tage din medicin, skal du ikke tage dobbelt dosis den næste dag, men blot fortsætte med den sædvanlige ordination.
Tabletterne må gerne deles eller knuses. Det er vigtigt at drikke rigeligt (mindst 2 liter vand dagligt) for at fremme udskillelsen af urinsyre via nyrerne.

Hvordan opbevares Allopurinol?
Allopurinol opbevares ved stuetemperatur, i den originale emballage og beskyttet mod sollys.

Bivirkninger
De fleste tåler Allopurinol uden særlige gener. Appetitløshed, kvalme, diarré og mavesmerter kan forekomme.
 Udslet på huden er en forholdsvis almindelig bivirkning. I sjældne tilfælde kan der opstå alvorligt udslet med blæredannelser, hvor det er nødvendigt omgående at stoppe behandlingen og søge læge.

I sjældne tilfælde kan der ses påvirkning af knoglemarvens dannelse af blodcelle, af lever eller nyrer. En samlet oversigt over bivirkninger kan du læse i indlægssedlen, som ligger i pakken med medicinen.

Risiko for akut opblussen af gigten
I de første måneder af behandlingen kan der ejendommeligt nok være en uændret eller endda lidt øget tendens til gigtanfald. Dette kan modvirkes eller mildnes ved at supplere behandlingen med det betændelses-dæmpende middel Colchicin.

Allopurinol og anden medicin
Allopurinol kan påvirke virkning og bivirkninger af anden medicin. Ved samtidig behandling med Imurel nedsættes dettes udskillelse, hvilket kan føre til forgiftning, hvis dosis af Imurel ikke ned-justeres. Ved samtidig brug af ACE-hæmmere (for forhøjet blodtryk eller hjertelidelser), bredspektrede penicilliner eller vanddrivende midler (thiazid-diuretika) kan der ses øget tendens til udslet.
En samlet liste over bivirkninger kan du læse i indlægssedlen, som ligger i pakken med medicinen.

Alkohol
Alkohol hæmmer udskillelsen af urinsyre via nyrerne. Et lavt eller slet intet forbrug, specielt af øl og spiritus, er derfor tilrådeligt. Nyere undersøgelser tyder dog på, at 1-2 glas vin (/genstande) om dagen af ikke nærmere kendte årsager ikke øger urinsyre-koncentrationen i blodet.

Graviditet og amning
Erfaringen med brug af Allopurinol under graviditet er begrænset, og brugen af stoffet frarådes under graviditet. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet ved brug af Allopurinol i ammeperioder.

Kontrol
I starten af behandling med Allopurinol tages typisk blodprøver med 2-4 ugers mellemrum, dels for at kontrollere, om behandlingen sænker koncentrationen af urinsyre i blodet i tilstrækkeligt omfang, dels for at registrere eventuelle bivirkninger i bloddannelse, lever- eller nyrefunktion. Efter dosis er indstillet kan fortsat behandling og kontrol af blodprøver, f.eks. hvert halve år, som regel overtages af din praktiserende læge.